MENU
Aula_close Layer 1

Gentofte Ungdomsskole søger ny skoleleder

Skoleleder til Gentofte Ungdomsskole

 

Gentofte Ungdomsskole søger ny skoleleder pr. 1. august 2020.

Da vores dygtige og vellidte skoleleder gennem mange år har valgt at gå på pension søger Gentofte Ungdomsskole en engageret, visionær og erfaren leder, der har evnerne og viljen til at fortsætte og styrke den nuværende udvikling af en succesfuld ungdomsskole.

Du får hermed en unik mulighed for at stå i spidsen for en stærk organisation og tilsvarende kultur, hvor engagerede og dedikerede medarbejdere hver dag skaber de bedst mulige rammer for de unges udvikling, læring og trivsel.

Ledelsen lægger vægt på høj faglighed, tillid, dialog, fleksibilitet, involvering samt humor og æstetik. Dagligdagen er præget af det gode forhold og samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, hvor der er en grundlæggende forståelse for, at vi er fælles om opgaven.

Det skal være sjovt at gå på arbejde! Vi er hinandens bedste arbejdsvenner og udviser hjælpsomhed, omsorg og empati. Vi passer på skolen og på hinanden.

Du kan få en fornemmelse af stemningen på Ungdomsskolen i denne lille film:

https://www.skoletube.dk/video/5070208/96d2c9caa666ac832924d89fa3ce3558

Og du kan se vores værdier via dette link:

https://10klasse-gentofte.aula.dk/visioner-og-vaerdier

Ungdomsskolens primære afdelinger og undervisningstilbud rummer: 10. klasserne, fire specialpædagogiske tilbud/gruppeordninger, videnscenter for to-sprogede, Ungdommens Udannelsesvejledning og fritidsundervisning.

Gentofte Ungdomsskole spiller en central rolle i kommunens samlede skolevæsen og har et tæt samarbejde med de øvrige ungekultur-tilbud i Gentofte.

Ungdomsskolen er involveret i store tværgående indsatsområder så som Fremtidens udskoling, Synlig læring og Fællesskaber, og skolen er kendt for aldrig at sige nej til at være en del af et tiltag eller en aktivitet, der har med de unge at gøre. En vigtig del af arbejdet som skoleleder på Ungdomsskolen er at deltage aktivt i de mange forskellige tværgående samarbejder både kommunalt og eksternt.

Ungdomsskolens bestyrelse adskiller sig fra folkeskolerne, ved at det er en udpeget professionel bestyrelse sammensat af kommunalpolitikere, en repræsentant for håndværkerforeningen, formanden for handelsstandsforeningen og en repræsentant for idrætsforeningerne samt to medarbejderrepræsentanter for Ungdomsskolen. Denne sammensætning af bestyrelsen giver et udsyn og en optimal mulighed for et bredt tværkommunalt samarbejde, som vi har stor glæde af.

Her kan du læse om stillings- og personprofil

www.gentofte.dk/stillingsogpersonprofil

Ansøgningsfristen er den 15. maj 2020 kl. 23.59

Der afholdes to samtaler. Datoer for disse følger. Samtalerne afholdes på Gentofte Rådhus og vil blive indkaldt og afholdt, så snart det er muligt af holde fysiske samtaler.

Kandidater der går videre til 2. samtalerunde skal være indstillet på medvirke til udarbejdelsen af egen personprofil i regi af Gentofte Kommunes HR-afdeling.

Aflønning fastsættes efter forhandling med relevant forhandlingsberettiget organisation.

I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse på børne- og ungeområdet skal indhentes både børne- og straffeattest.

Vi arbejder digitalt i Gentofte Kommune, derfor modtages ansøgninger udelukkende via den digitale ansøgningsformular.

 

Spørgsmål

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Hans Andresen

Skolechef

ha@gentofte.dk

Ansøgning:

Send din ansøgning elektronisk ved at klikke her "Ansøgningsformular".

Ansøgningsfrist:

15. maj 2020 kl.: 23:59

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.

Læs mere på www.gentofte.dk